Albedo

Albedo

Albedo defineres som den andel af lyset, der reflekteres fra en overflade.


Jorden er – set fra rummet – en mosaik af mørke og lyse områder. I gennemsnit kastes 30 procent af det sollys, der rammer Jorden, tilbage til rummet. Effekten har en stor virkning på Jordens klima og er med til at bestemme gennemsnitstemperaturen på kloden. Hvis mere sollys reflekteres tilbage til rummet, bliver Jordens albedo større, og hvis intet andet har ændret sig, bliver kloden en lille smule køligere.


Normalt ændrer Jordens albedo sig ikke meget, men et stort vulkanudbrud kan for eksempel sende store mængder svovldioxid op i atmosfæren. Her binder det sig til vanddamp og skaber dråber af svovlsyre, som spreder lyset. Hvis en tilstrækkelig stor mængde af disse aerosoler pumpes op i stratosfæren, kan de forblive meget længere i atmosfæren end ved lavere højder. Det kan betyde, at Jorden afkøles mærkbart.


Da Pinatubo-vulkanen på Filippinerne eksploderede den 15. juni 1991 – den største vulkaneksplosion på Jorden i det 20. århundrede – faldt Jordens gennemsnitstemperatur i mere end et år efter med op til 0,7 ºC.


Ændringer i albedoen på Jordens overflade kan også have en betydelig indvirkning regionalt – afkølende, hvis mere sollys reflekteres, og opvarmende, hvis mere sollys opsuges. For eksempel kan støv eller sod på sne- og isoverflader forårsage en hurtigere afsmeltning end normalt. Hvis sneen i bjergegne smelter hurtigere af den grund, kan det påvirke de landbrug, der længere nede af bjerget er afhængig af smeltevand til deres afgrøder på bestemte tider af året.


Den nordlige halvkugle har de største landmasser og de fleste mennesker. Sod fra for eksempel industri og skovbrande udgør derfor et stadig større problem her – især i Arktis og i Grønland, hvor sod lægger sig på havisen og indlandsisen og nedsætter isens albedo.

August 5, 2014 NASA - images by Jeff Schmaltz

Der er stor forskel på albedo mellem hav og is. Havis med nyfalden sne reflekterer cirka 85 procent af sollyset (afkølende virkning), mens åbent vand i det arktiske hav blot reflekterer omkring 7 procent (opvarmende virkning). Dermed har vi en såkaldt positiv feedback-proces, hvor mindre is og sne betyder faldende albedo og mere varme, der igen betyder endnu mindre sne og is og så videre. Oveni kommer så den globale opvarmning som følge af drivhusgasserne i atmosfæren.


Desværre er sådanne feedbacks nogle af de største usikkerheder i de nuværende klimamodeller, både regionalt og globalt ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). Når kloden opvarmes, hvor stor effekt vil de stigende temperaturer for eksempel så have på mængden af skyer og deres refleksivitet? Hvor meget kan tørker og afskovning ændre Jordens albedo i nogle områder? Og fordi klimaet er et så kompliceret system, hvordan vil disse feedbacks så påvirke hinanden?


Mere end halvdelen af verdens befolkning lever i dag i byer, og om 30 år forventes det tal at være vokset til 66 procent. Byer har generelt en lav albedo, og sammen med det store energiforbrug, som producerer varme, opstår der et fænomen, som kaldes ”bymæssig varmeø” eller UHI (Urban Heat Island).


I nogle tilfælde kan UHI hæve den gennemsnitlige lufttemperatur om dagen med omkring 5 til 6 ºC. Med fortsat global opvarmning kan mange byer blive ulidelige at bo i om sommeren – nogle er det allerede. For at afhjælpe det problem er det blevet foreslået at male byernes tage, veje og fortove hvide og dermed hæve albedo-effekten. Forsøg viser, at det faktisk var muligt at skabe et køligere miljø på den måde samtidig med, at mindre energi til aircondition så også betød mindre varmeudvikling.


Bidrag til denne artikel er hentet fra følgende medier:


Proceedings of the National Academy of Sciences


The Conversation


Dark Snow Project