El Niño, La Niña og ENSO

El Niño, La Niña og ENSO

El Niño (den varme fase) og La Niña (den kølige fase) er faser i et naturligt klimamønster, som strækker sig tværs over den tropiske del af Stillehavet. De to faser svinger frem og tilbage med cirka 2-7 års mellemrum. Tilsammen kaldes de ENSO (El Niño-Southern Oscillation).


Navnet er en påmindelse om, at en tæt vekselvirkning mellem atmosfæren og havet er en væsentlig del af processen, og selv om det globale klimasystem består af mange processer, spiller ENSO en hovedrolle i klimaets omskiftelighed over en årlig tidsskala.


ENSO-mønstret kan befinde sig i én af tre faser – El Niño, Neutral eller La Niña.

El Niño beskriver en opvarmning af havoverfladen, som normalt er koncentreret i den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav, og som ofte ledsages af svagere vinde i den del af Stillehavet.


En El Niño bekendtgøres, når havtemperaturer i den tropiske del af det østlige Stillehav stiger 0,5 ºC over den langsigtede gennemsnitstemperatur. Den ledsages af regn, der er under gennemsnittet over Indonesien og over gennemsnittet i den centrale eller østlige del af det tropiske Stillehav.


(Man arbejder på at kunne advisere verdens lande om ENSO-tilstanden i et givent år i så god tid som muligt på grund af de store konsekvenser, som vejrsystemet har på forhold, der især berører landbrug).


Opstigende luft (som kædes sammen med storme og nedbør) tiltager i den centrale eller østlige del af det tropiske Stillehav, og lufttrykket ved overfladen i området er tilbøjelig til at være lavere end gennemsnittet. Samtidig optræder en stigning i nedsynkende luft over Indonesien, som medfører højere lufttryk ved overfladen og udtørring.

I La Niña-fasen er overfladevindene over hele det tropiske Stillehav kraftigere end normalt, og det meste af den del af Stillehavet er køligere end gennemsnittet. Over Indonesien (hvor vandet stadig er varmt) stiger regnmængderne og aftager over den centrale del af Stillehavet (som er køligere).


Over Indonesien er der mere gang i den opstigende luft, og der er et lavere overfladetryk. Til gengæld er der mere nedsynkende luft over de kølige vande i det centrale og østlige Stillehav.


Den neutrale tilstand mellem El Niño og La Niña – ENSO-neutral – betyder, at temperaturer, vinde, konvektion (stigende luft) og regnmængder ligger omkring de langsigtede gennemsnit i det tropiske Stillehav.

Da El Niño og La Niña henholdsvis opvarmer og afkøler store områder af det tropiske Stillehav, har det stor indflydelse på, hvor og hvor meget det regner der.


Vekslingen mellem de to faser afbryder de atmosfæriske cirkulationsmønstre, der forbinder troperne med mellembreddegraderne. Det påvirker jetstrømmene, og på den måde har ENSO indvirkning på temperatur og nedbør over hele USA og andre dele af verden. Indvirkningerne i USA er kraftigst om vinteren (januar til marts), men kan blive hængende ind i det tidlige forår.


De påvirkninger, som El Niño og La Niña har på det meste af verden, kan være så kraftige, at det kan øge risikoen for ekstreme vejrhændelser – fænomener, der rangerer blandt de højeste eller laveste 10 procent i forhold til historiske observationer.


Der er ingen tvivl om, at de menneskeskabte klimaændringer også vil påvirke ENSO-vejrsystemet. Hvordan og hvor meget skal der mere forskning til at fastslå. Det globale klimasystem er yderst kompliceret, men brugen af supercomputere øger muligheden for at opnå større viden hurtigere.


Artiklen bygger på de to nedenstående links:


https://www.climate.gov/news-features/understanding-climate/el-ni%C3%B1o-and-la-ni%C3%B1a-frequently-asked-questions


https://www.metoffice.gov.uk/weather/learn-about/weather/oceans/el-nino