IPCC

IPCC

Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) leverer verdens mest kvalificerede videnskabelige vurderinger af klimaændringer. Den første evalueringsrapport udkom i 1990, og den sjette evalueringsrapport (Assessment Report) AR6 udkommer i løbet af i år og næste år.


Den består af tre delrapporter: WGI (Working Group I) om det fysiske videnskabelige grundlag udkommer i august i år, WGII om påvirkning, tilpasning og sårbarhed forventes at udkomme i februar 2022, og WGIII om mildning af klimaændringer en måned senere i marts 2022.


I alt er 721 forskere fra 90 lande involveret i AR6 og opgaven for IPCC er at identificere de områder, hvor der er enighed i det videnskabelige samfund, hvor der er forskellige holdninger, og hvor der er behov for yderligere forskning.


Målet er at komme frem til en sammenfattende rapport (Synthesis Report) i september 2022 tids nok til den første globale opgørelse fra UNFCCC (UN Framework Convention on Climate Change), hvor landene vil evaluere fremskridt i forhold til målet fra Paris-aftalen om at holde den globale opvarmning under 2 ºC.


I forbindelse med udarbejdelsen af AR6 har IPCC allerede offentliggjort tre særlige rappoter:


● om global opvarmning på 1,5 ºC (2018)


● om verdenshave og kryosfæren under et ændret klima (2019)


● om klimaændringer og land (2019)


Forfatterne bag IPCC’s rapporter kommer fra alle dele af samfundet: Den akademiske verden, industrien, regeringer og NGO’er, og alle skal igennem en omhyggelig udvælgelsesproces. De skal være førende eksperter indenfor deres felt og have et internationalt omdømme med baggrund i solidt offentliggjort arbejde.


Ud over de normalt fire møder, som hvert hold af forskere har med hinanden under skriveprocessen, gennemgår IPCC’s rapporter en omfattende fagfælleevalueringsproces, idet hvert kapitel gennemgår to runder af videnskabelig evaluering og justering – først af kritiske eksperter og derefter af regeringsrepræsentanter og -eksperter.


Processen omkring evalueringen og enigheden om formuleringen af Resumeet for Beslutningstagere gør det vanskeligt for de 193 nationer under FN at affærdige en rapport, som de selv har været med til at udforme og godkende i løbet af de politiske forhandlinger.


I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at landenes involvering sker på evalueringstrinet. De er således ikke i stand til at diktere, hvad der står i rapporterne. Til gengæld deltager de i en linje-for-linje evaluering og justering af Resumeet for Beslutningstagere på et plenarmøde, hvor der skal være enighed om hver eneste bid af teksten – ord for ord.


Selv om regeringsrepræsentanter kan forsøge at påvirke udformningen af Resumeet for Beslutningstagere for at fremme deres forhandlingspositioner, sikre andre landes regeringsrepræsentanter og eksperter på plenarmødet, at den sproglige formulering respekterer beviserne.


Derudover pålægges forfatterne bag rapporterne at dokumentere alle videnskabeligt eller teknisk gyldige synsvinkler, også selvom de ikke kan forenes med et fælles synspunkt, men for at repræsentere alle aspekter af den videnskabelige debat.


En anke kunne dog være, at selve processen frem til det afsluttende Resumé for Beslutningstagere er meget lang – især fordi klimaforskningen for alvor rykker i disse år og hver måned lægger nye opdagelser og forskningsresultater til de videnskabelige undersøgelser, som ligger til grund for den flere år lange proces mod det afsluttende resumé.