Klimaændringer

Klimaændringer

Klimaændringer defineres som en ændring i klimaets tilstand, der kan fastslås (for eksempel ved hjælp af statistiske undersøgelser) gennem ændringer i middelværdier eller/og variationer i dets egenskaber, og som består gennem en længere periode – typisk årtier eller endnu længere.


Årsagerne til klimaændringer kan være en kombination af mange forhold:


● Indre variationer i klimasystemet, når forskellige komponenter af klimasystemet – som atmosfæren og havene – forandrer sig uden ydre påvirkning og forårsager udsving i de klimatiske forhold; det kan for eksempel være temperatur eller nedbør. Sådanne internt drevne ændringer optræder almindeligvis over årtier eller længere. Mere kortvarige variationer som for eksempel dem, der har forbindelse til El Niño-fænomenet tilhører kategorien klimaforanderlighed og ikke klimaændringer.


● Naturlige ydre årsager som for eksempel en stigning eller en nedgang i vulkanaktivitet eller indstråling fra Solen. For eksempel bytter Solens magnetiske poler plads med cirka 11 års mellemrum, og det giver anledning til små udsving i den globale temperatur på omkring 0,2 ºC. Over længere tidshorisonter – over mange millioner år – kan geologiske processer fremkalde ændringer i klimaet som følge af kontinentaldrift eller opståen af bjergkæder.


● Menneskelig påvirkning gennem drivhusgasser (gasser, der fanger varme i atmosfæren som for eksempel kuldioxid og metan), andre partikler, der slipper ud i luften (som absorberer eller reflekterer sollys – for eksempel sod- eller aerosolpartikler) og ændringer i brugen af land (som har indflydelse på, hvor meget sollys der absorberes på landoverflader, og hvor meget kuldioxid og metan der absorberes og frigives af vegetation og jord).


Ændringer, der er blevet registreret:


Siden den industrielle revolution, som blev indledt omkring 1760, er den gennemsnitlige globale overfladetemperatur steget 1,1 ºC. Temperaturen stiger stadig hurtigere og er i øjeblikket 0,2 ºC pr. årti – det skyldes, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren også stiger med stadig større hastighed.

Også havene opvarmes. Omkring 90 procent af den ekstra varme, som fanges i atmosfæren af drivhusgasser, opsuges af havene.


En varmere atmosfære og varmere have er årsag til dramatiske ændringer som for eksempel en brat nedgang i havisen i Arktis om sommeren. Det giver anledning til omfattende påvirkninger af økosystemerne i det arktiske hav, en højere havniveaustigning, som giver oversvømmelser af lavtliggende kystområder som for eksempel koraløerne i Stillehavet og en voksende hyppighed af mange forskellige klimaekstremer som for eksempel tørke og skybrud, såvel som katastrofer, hvor klimaet er en vigtig faktor, som for eksempel naturbrande, oversvømmelser og mudderskred.


En lang række vidnesbyrd opnået gennem forskellige metoder viser, at menneskelig indvirkning er den eneste plausible forklaring på de mønstre og på omfanget af de ændringer, som er blevet observeret.

Den menneskelige indflydelse skyldes hovedsageligt de af vore aktiviteter, der slipper drivhusgasser ud (for eksempel kuldioxid og metan) foruden sod, som absorberer sollys. Hovedkilden til de opvarmende gasser og partikler er afbrænding af fossile brændstoffer, cementproduktion, ændringer i landoverfladen (især fældning af skov) og landbrug.


Vejrets bidrag:


De fleste af os vil have svært ved at opfange de langsomme ændringer i klimaet. Vi mærker hovedsageligt klimaændringerne gennem de måder, hvorpå de påvirker vejret fra dag til dag, fra årstid til årstid og fra år til år.


Det vejr, vi oplever, er en følge af dynamiske processer i atmosfæren og vekselvirkninger mellem atmosfæren, havene og landoverfladen. Menneskets indflydelse på klimasystemet i almindelighed indvirker på disse processer, således at vejret i dag på mange måder er forskelligt fra, hvordan det ellers ville have været.


En måde, hvorpå vi tydeligt kan se klimaændringerne, er ved at betragte alvorlige vejrhændelser. En gren af klimaforskningen, kaldet ekstreme hændelser eller vejrtilskrivning, ser på bemærkelsesværdige vejrhændelser og vurderer udstrækningen af den menneskelige indflydelse på alvorligheden af disse hændelser. Man anvender vejrmodeller, som køres igennem med og uden de målte drivhusgasser, for at beregne, hvordan de enkelte vejrhændelser ville have været anderledes i en verden uden klimaændringer.


Indtil begyndelsen af 2019 har næsten 70 procent af de vejrhændelser, som er blevet vurderet på denne måde, vist sig at have deres sandsynlighed og/eller omfang forstærket af den menneskelige indvirkning på klimaet. I en verden uden global opvarmning ville disse hændelser have været mindre alvorlige. Omkring 10 procent af undersøgelserne viste en formindsket sandsynlighed, mens den globale opvarmning ikke havde en målbar indvirkning på de resterende 20 procent. En undersøgelse viste for eksempel, at den menneskelige indvirkning på klimaet havde øget sandsynligheden for den tørke, der ramte Cape Town i Sydafrika fra 2015 til 2018, med en faktor på tre.


Grundlaget for dette indlæg er en artikel på netmediet The Conversation.