Polar Vortex og Jetstrøm

Polar Vortex og Jetstrøm

Polar vortex er et stort område med lavtryk og kold luft, som ligger omkring begge Jordens poler. Faktisk er der to polare vortex, der ligger oven på hinanden. Den laveste kaldes normalt for jetstrømmen og er på den nordlige halvkugle et bånd af kraftige vestenvinde i cirka 10 kilometers højde, hvor langdistanceflyvninger også foregår.


Både jetstrømmen og den polare vortex er til stede hele året nær polerne. Jetstrømmen er ansvarlig for skabelsen og styringen af de højtryks- og lavtrykssystemer, der giver os det daglige vejr. Højt over jetstrømmen – omkring 50 kilometer oppe i atmosfæren – ligger den stratosfæriske polare vortex, som svækkes om sommeren og forstærkes om vinteren.


Udtrykket vortex refererer til den mod uret gående strøm af luft, som er med til at fastholde den kolde luft omkring polerne. Både den polare vortex og jetstrømmen på den nordlige halvkugle eksisterer som følge af den store temperaturforskel mellem det kolde Arktis og varmere områder på middelbreddegrader længere sydpå.


Ujævn opvarmning giver forskelle i lufttrykket, og luften strømmer fra højtryksområder til lavtryksområder og skaber vinde. Den roterende Jord tvinger vindene mod højre på den nordlige halvkugle og mod venstre på den sydlige halvkugle og skaber de vindbælter, som kaldes passatvinde.


Den globale opvarmning betyder at den globale gennemsnitstemperatur er steget 1,1 ºC i de sidste 50 år, men opvarmningen har været dobbelt så stor i Arktis som følge af smeltende havis og snedække, som har blottet det mørke hav og landområder, der opsuger Solens stråler i stedet for at reflektere dem (se Albedo).


Den arktiske opvarmning mindsker temperaturforskellen og dermed trykforskellene mellem det høje nord og middelbreddegrader. Det svækker jetstrømmen, og ligesom langsomt flydende floder er tilbøjelig til at bugte sig mere, så er en langsom jetstrøm også tilbøjelig til at bugte sig.


Store nord/syd-gående bugtninger i jetstrømmen skaber bølgeenergi i atmosfæren. Hvis bølgerne er kraftige og består længe nok, kan energien bevæge sig opad i atmosfæren og afbryde den stratosfæriske polare vortex. Nogle gange bliver denne vortex så hårdt ramt, at den splittes i to eller flere roterende hvirvler, som er tilbøjelige til at bevæge sig sydpå, og efterlade et Arktis, der er varmere end normalt.


Sådanne situationer opstår naturligt, men spørgsmålet er, om den hurtige arktiske opvarmning vil betyde flere tilfælde af opsplittede vortex, der vil give anledning til ekstremt kolde bølger af polarluft som dem, der ramte Midtvesten i USA og dele af Sibirien i januar 2019 – det forskes der stadig intenst i.

Predicted daily mean, near-surface temperature (C) differences from normal (relative to 1979-2000) for Jan. 28-30, 2019. Data from NOAA’s Global Forecast System model.

Climate Reanalyzer, Climate Change Institute, University of Maine.

Artiklen er lavet på baggrund af artikler fra weather.gov og The Conversation