MAJ

Elektronikaffald

Gone to waste: not enough of Australia’s obsolete electronics are being recovered. AAP Image/Alan Porritt

29/05-2018: Affaldssortering er vigtig for miljøet, hører vi. Og affaldssortering og genanvendelse omfatter snart samtlige 98 kommuner i Danmark. Ifølge hjemmesiden Grøn Forskel genanvendte vi i 2013 40 procent af husholdningsaffaldet, og i 2015 var det tal oppe på 46 procent. Og det er godt for miljøet – for jo mere vi genanvender, jo mindre CO2 udleder vi.


Når vi taler om elektronikaffald forestiller de fleste danskere sig nok, at det elektroniske affald bliver kørt til et demonteringsanlæg, hvor det bliver skilt ad, så de forskellige dele kan genanvendes separat. Særligt metallerne er genanvendelige – og hvis der er farlige dele iblandt, bliver de sorteret fra, hedder det for eksempel på Grøn Forskel-hjemmesiden.


Nu er Danmark et meget lille land – hvis alle verdens lande tilsammen var en treværelses lejlighed på cirka 120 m2, så svarer Danmarks areal til en mobiltelefon. Danmark ligger til gengæld blandt top ti, når det gælder hver danskers CO2-aftryk. Det betyder også, at vores andel af elektronikaffaldet er stort – og ofte unødvendigt.


Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitets Livscykluscenter, hvor man undersøgte og testede fem ton elektronikaffald, fungerede for eksempel 22% af alle kasserede husholdningsapparater upåklageligt.


Forskerne vurderer, at der hvert år kan hentes mellem 65 millioner og 140 millioner kroner ved at genbruge kasserede apparater. I stedet smadres produkterne for at man kan genbruge nogle af materialerne, men blot ti procent bliver faktisk genbrugt.


FN-universitet (UNU) udgav i slutningen af 2017 en rapport med titlen ’Global E-waste Monitor 2017’, og tallene er ganske enkelt rystende, når man ser på mængden af det globale elektronikaffald.


I 2016 blev der genereret 44,7 millioner tons elektronikaffald, og deraf har man kun dokumentation for, at 20% blev indsamlet og genanvendt forskriftsmæssigt. 4% endte som almindelig affald i de velstående lande, mens 76% af elektronikaffaldet formodentlig er endt på lossepladsen, handlet eller genanvendt under kritisable forhold – ofte i ulande.


Rapporten slår fast, at det globale informationssamfund vokser med stor hastighed. Sidste år brugte 3,6 milliarder mennesker internettet – det er tæt på halvdelen af klodens befolkning. Der var 7,7 milliarder mobilabonnementer, og mere end 80% var dækket af et mobilt bredbånd.


Det er således ikke mærkeligt, at rapporten forudsiger, at om blot tre år – i 2021 – forventes mængden af det globale elektronikaffald at være steget til 52,2 millioner tons, og at forskere forventer, at behovet for elektricitet til merforbruget af elektroniske produkter vil vokse med det, der svarer til en femtedel af det nuværende globale el-forbrug i løbet af de næste tyve år.


Og så skulle man tro, at det ikke kan blive meget værre, når vi taler om dette affald, men en artikel på netmediet The Conversation den 15. maj i år med titlen ’Almost everything you know about e-waste is wrong’ fortæller, hvordan denne lille del af vort overforbrug og konstante vækst sikre, at løbet ER kørt.


De tal, vi præsenteres for, når talen falder på, hvor meget vi kan gøre for kloden, hvis vi handler bæredygtigt og går op i genbrug, holder tydeligvis ikke, og slet ikke når det for eksempel drejer sig om elektronik, men vi er heller ikke blevet præsenteret for hele sandheden.


Typisk holdes tallene for forbrugeraffaldet og produktionsaffaldet adskilt, selv om det er to sider af samme sag. Men faktum er, at fabrikation af elektroniske apparater medfører betydelige mængder affald, som langt overgår mængden forbrugernes elektronikaffald.

Alene i 2014 blev der i EU produceret 16,2 millioner tons affald under fabrikation af elektronik, mens det indsamlede elektronikaffald fra husholdningerne kun udgjorde 3,1 tons.


Kobber er en vigtig del af elektronisk udstyr. Elektronikindustrien er faktisk den næststørste forbruger af kobber, men kun knapt en tredjedel stammer fra genbrug, mens resten kommer fra minedrift. Ifølge en undersøgelse fra United States Geological Survey (USGS) giver udvinding at et kilogram kobber anledning til 210 kilogram mineaffald. En af verdens største kobberminer, Chuquicamata i Chile, producerer dagligt 298.000 tons mineaffald – og oven i kommer så alle de andre mineraler, som udvindes rundt omkring på kloden.


Ser man på CO2-udledningerne, når det gælder produktionen af mobiltelefoner, bærbare- og stationære computere og tablets, så stammer CO2-udledningerne i løbet af et produkts levetid hovedsageligt fra produktionsdelen. Og når det gælder produktion af TV- og computerskærme giver det anledning til udslip af F-gasser (fluor-indeholdende drivhusgasser), som er nogle af de kraftigste drivhusgasser.


Forskere vurderer, at elektronikken i private hjem og virksomheder er ansvarlig for cirka to procent af de samlede globale udledninger af CO2. I 2040 forventes dette tal at være vokset til mellem seks og 14%.


Og her er blot nævnt konsekvenserne af vort forbrug af elektroniske apparater. Prøv så at forestille jer alt det andet, vi ellers forbruger oven i.


Vækst & forbrug er skurken, som aldrig bliver fanget – det skal de hovedløse politikerne, som kører verden mod afgrunden, nok sørge for – men måske er afgrunden ikke så dyb. Den er nok fyldt med affald!


Der er en grund til, at man næsten ikke orker Folkemødet på Bornholm om tre ugers tid.

CFC'er, HFC'er og ozonlaget

 If the new emissions continue they could set back the recovery of the ozone layer by a decade. Photograph: Felipe Trueba/EPA

25/05-2018: For en uge siden påviste en videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Nature, at der siden 2012 er sket en stigning i mængden af CFC-11 i atmosfæren på trods af, at den rapporterede produktion stort set har været ophørt siden 2006.


CFC-11 tilhører gruppen af CFC’er (chlorofluorocarbons), som i stort omfang blev anvendt som skum i møbler, isoleringsmateriale i bygninger, som drivmiddel i spraydåser og som kølemiddel i køleskabe, frysere og aircondition i anden halvdel af det 20. århundrede. I 1980’erne opdagede forskere så, at CFC’er også trænger op i atmosfæren og ødelægger ozonlaget, som beskytter livet på Jorden mod ultraviolet stråling.


De voksende huller i ozonlaget over Antarktis og senere Arktis fik verdens lande til at gå sammen om at forbyde produktionen af disse kemikalier med Montreal-protokollen, som trådte i kraft den 1. januar 1989.


Selv om der stadig siver CFC’er op i atmosfæren fra gamle apparater og bygninger, der blev lavet før forbuddet, så er mængden altså faldet støt de sidste 12 år, og hullerne i ozonlaget over polerne ser ud til at være i bedring – indtil nu.


Stigningen i CFC-11 er så stor, at den repræsenterer en stigning i de globale udledninger på 25%. Til The Guardian siger direktøren for FN’s Miljøprogram, Erik Solheim:


”Hvis disse udledninger fortsætter uhindret, kan de forsinke helingen af ozonlaget. Det er derfor afgørende, at vi præcist identificerer årsagerne til disse udledninger og tager de nødvendige skridt til at stoppe det.”


Det er allerede lykkedes forskerne at indkredse det område, som disse udledninger stammer fra, nemlig Sydøstasien, og de store mængder, der er tale om, tyder på, at der nu foregår en produktion af kemikaliet.


I øjeblikket kan der kun spekuleres på årsagen, men en grund kunne være, at de stoffer, der i dag anvendes som for eksempel kølemiddel i stedet for CFC’er – kaldet HFC’er, som står for hydrofluorcarbon-gasser – er dyrere at producere.


HFC’er indeholder ikke klor, og det var netop kloratomer, som ødelagde ozonlaget over polerne, når de om foråret blev udsat for sollys i stratosfæren. Et enkelt kloratom kan nedbryde hundredtusinder af ozonmolekyler under de omstændigheder.


Både CFC’er og HFC’er er også kraftige drivhusgasser. Og selv om de ikke er på højde med CO2, så bygges de op i atmosfæren og vil med tiden blive en betydelig faktor i den menneskeskabte globale opvarmning. Derfor lykkedes det Danmark at få godkendt en tilføjelse til Montreal-protokollen, hvori det kræves, at en række HFC-gasser udfases over en årrække.


Måske er netop den igangværende globale opvarmning årsag til, at der tilsyneladende foregår en produktion af kølemidlet CFC i Sydøstasien. De asiatiske lande oplever i disse år ekstreme hedebølger, som naturligvis må øge behovet for airconditionanlæg.


For eksempel hærger en voldsom hedebølge i disse dage det sydlige Asien med vedholdende temperaturer over 40º C. Snesevis af mennesker er døde, og strømafbrydelser forværre forholdene.


I Karachi i Pakistan er mindst 65 mennesker døde i de seneste dage, hvor temperaturerne er nået op på 44º C. Lokale medier rapporterer, at dødstallet kan overskride 100 i megabyen med 15 millioner indbyggere.


Helt så slemt er det ikke i Danmark endnu. Ikke desto mindre bliver maj måned i år den varmeste, man nogensinde har målt. Gennemsnitstemperaturen ser nu ud til at nå op på 14,8º C, hvor den hidtidige 129 år gamle rekord lød på 13,8º C.


Meteorologerne er ikke i tvivl om, at det skyldes den globale opvarmning. Spørgsmålet er så, hvornår airconditionanlæg også bliver almindelige i her i landet, for den seneste formodning blandt nogle klimaforskere er, at selv om Golfstrømmen skulle gå i stå og efterlade Nordeuropa med udsigten til et koldere klima, så mener nogle klimaforskere nu, at resultatet godt nok kan blive ekstreme kuldeperioder om vinteren, men også ekstreme hedebølger om sommeren. Det vil vi nok høre mere om, når sikre forskningsresultater er på plads.


Udviklingen på vore breddegrader det sidste års tid er måske en forsmag på det. I modsætning til naturlige variationer i klimaet betyder den menneskeskabte globale opvarmning, at ekstremer vil blive voldsommere og optræde med stadig kortere mellemrum – en accelererende udvikling.

Økonomisk vækst

23/05-2018: Nogle kan måske huske præsentationen af regeringens udspil om ’fremtidens energipolitik: Energi – til et grønt Danmark’ for knapt en måned siden, og nogle kan måske erindre erhvervsminister Brian Mikkelsens uforglemmelige ord i den forbindelse. Hvis ikke er her et uddrag:


”Vi præsenterer i dag det mest grønne energiudspil nogen regering nogensinde har præsenteret – og det mest ambitiøse. Udspillet viser nemlig, at grøn omstilling og vækst i erhvervslivet går hånd i hånd. Danske virksomheder er jo i forvejen dygtige til at skabe vækst – grøn vækst. Og Danmark er det land i EU, hvor andelen af eksportteknologien fylder mest ud af den samlede vareeksport. Så selvom baggrunden for Paris-aftalen fra den øgede globale efterspørgsel på grøn energiteknologi er en alvorlig sag, så skal vi jo ikke glemme, at det samtidig er en fantastisk god mulighed for at udbygge den danske styrkeposition på området. Og her har Danmark virkelig noget at byde på, som kan komme resten af verden til gavn. Med dagens udspil styrker vi derfor eksporten af eksportteknologien [formodentlig en skrivefejl i taleteksten].”


Læg mærke til ordene ’grøn omstilling og VÆKST’, ’grøn VÆKST’ og ’EKSPORTEN af energiteknologien. Man er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigt her. Og i denne uge varetager Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet så værtskabet for Nordic Clean Energy Week, og her hedder det blandt andet:


” … værtskabet kan derfor give adgang til store eksportmarkeder.


Og under overskriften ’ Højdepunkter fra energiugen’ nævnes, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt åbnede den nordiske energiuge i FN-byen. De, der husker Debatten på DR2 den 26. april, husker sikkert også, at Lars Chr. Lilleholt hele udsendelsen igennem fremturede med påstanden om, at grøn energi og vækst hænger uløseligt sammen.


Denne regering og størstedelen af oppositionen laller videre i den vrangforestilling, at økonomisk vækst er vejen frem, uanset hvor mange gange det tilbagevises af folk, der – til forskel fra politikerne – ved, hvad de taler om. Lad mig blot citere en lille del af Klima-opråbet fra 301 forskere i Danmark:


”De eksisterende politiske planer for klima bygger på overordentligt optimistiske antagelser om teknologiske løsninger og en global grøn økonomi, hvor økonomisk vækst ikke længere medfører øget pres på det globale miljø.


Selv om teknologien har leveret mange ændringer i økonomien, så har vi ikke noget historisk belæg for at antage, at den globale økonomiske vækst, målt i bnp, kan fortsætte, samtidig med at vi opnår et tilstrækkeligt aftagende miljøaftryk målt som udvinding af biomasse, mineraler, metaller og fossile brændsler.


Politiske tiltag, der øger den økonomiske vækst, er derfor direkte skadelige for klodens økosystemer. Derfor bør hensynet til økonomisk vækst nu klart underordnes hensyn til bæredygtighed, sundhed, forurening og klima.


Men i et ’demokratisk’ land som Danmark er det politikerne, som kører med klatten – uanset konsekvenserne. Men demokrati kan kun fungere, hvis korruption ikke eksisterer, Lars Løkke.


I går, den 21/5, var der en meget vigtig artikel på The Conversation med titlen ’dagligdags produkters skjulte kulstof-omkostninger’, hvor de to forskere, Kai Whiting og Luis Gabriel Carmona, blandt andet skriver, at hvis de rige lande skal tage deres forpligtelser ifølge klimaaftalen i Paris alvorligt, så er de nødt til at stå til regnskab for de kulstof-udledninger, der er forbundet med de produkter, som de importerer.


30% af de globale udledninger af drivhusgasser stammer fra de processer, som er forbundet med udvindingen og omdannelsen af metaller og anvendelsen af fossile brændstoffer til fremstilling af forbrugsvarer som biler, vaskemaskiner og elektroniske gadgets, der er med til at understøtte økonomien og gøre livet lidt mere komfortabelt i modtagerlandene.


Hver gang et produkt bliver købt eller solgt stiger bruttonationalproduktet (BNP), og det er naturligvis de rige lande, der kører det løb. Når BNP stiger 1%, er der en tilsvarende stigning i udledningen af kulstof på mellem 0,5 og 0,7%.


Jeg har tidligere omtalt videnskabelige undersøgelser, som viser, hvordan fortsat vækst kræver så mange naturressourcer, at kloden løber tør lang tid før udgangen af dette århundrede. Forskerne fortæller i denne artikel, at de seks grundstoffer i platin-gruppen (sjældne mineraler) også har de største miljømæssige omkostninger af samtlige metaller. Blot et kilogram kræver udledninger af mange tusinde kilo CO2.


Til én bil går der et ton stål, en del aluminium og en hel del plastic og for el-bilers vedkommende også sjældne mineraler. En del af disse materialer fremstilles i lande, hvor man stadig ser stort på industriforurening, da det giver arbejde til landenes fattige befolkninger, og derfor optræder disse udledninger som regel ingen steder.


Ifølge de to forskere viser en videnskabelig artikel, at af de samlede kulstof-udledninger, som europæiske forbrugere er personligt ansvarlig for, allokeres omkring 22% til lande udenfor EU ifølge de almindeligt brugte beregningsmetoder for kulstof.


Dermed, siger forskerne, fortæller for eksempel kulstof-udledningerne fra bilernes udstødningsrør blot en del af historien. Hvis man skal have det fulde billede af kulstof-aftrykket fra en bil, er man nødt til at medtage de udledninger, som stammer fra produktionen af råmaterialer og gravning af et hul i jorden to gange – ét, når de metaller bilen består af, skal udvindes, og ét til at smide bilen i, når dens dele ikke længere kan genanvendes.


Forskerne gør også opmærksom på det forhold, at mange af vore dagligdags produkter er ”født” med en begrænset holdbarhed, der sikre køb af nye produkter, eller ”nye og bedre” produkter tilbydes, selv om de ”gamle” stadig fungerer. Alene CO2-udledningerne til at holde det forbrugscirkus kørende, er enorme.


Naturligvis kender politikerne til dette problem, men forbrug og økonomisk vækst er jo to alen af samme stykke, så regeringens hykleri skriger mod himlen.


I løbet af de første måneder af 2018 er jeg faktisk blevet ’tre læringsår’ klogere, når det gælder korruption i Danmark; i modsætning til de ’drenge på kanten’, som er kommet i kløerne på Løkke-Fonden og blot har spildt tiden – betalt af skatteyderne.


(Billedet øverst viser en lille del af det 20 ha store solcelleanlæg vest for Aakirkeby, som skal være produktionsklart om en uges tid – vindmøllerne i baggrunden skal snart skrottes og erstattes af én, som er meget højere og mere effektiv. Hvornår solcellepanelerne skal udskiftes med mere effektive paneler, melder historien ikke noget om).

Trump og den økonomiske vækst

20/05-2018: Tåben Trump gør det rigtig godt for USA og for resten af verden. Det er muligt, at han ikke kan stave sin kones navn korrekt, men når det gælder økonomisk vækst har han åbenbart fat i noget.


Se blot på oliepriserne – de forventes ifølge Barclays Bank at nå op på 62 til 73 dollars pr. tønde i løbet af i år og måske 100 dollars næste år, blandt andet takket være Trumps beslutning om at trække sig fra atomaftalen med Iran. Iran producerer cirka 4% af de globale olieforsyninger.


Jamen vil højere oliepriser ikke bremse økonomisk vækst. Nej, og slet ikke for USA. Her har høje oliepriser betydet en stigning i produktionen af skifer-olie på mere end 50% i forhold til for 10 år siden, hvilket jo sikre billigere olie til landet selv. Samtidig vil USA sandsynligvis kunne eksportere mere kul til andre lande, hvor efterspørgslen stadig er høj.


Godt nok KAN høje oliepriser i længden måske dæmpe væksten globalt, men i øjeblikket forudser IMF (Den Internationale Valutafond), at den økonomiske vækst i år vil stige med knapt 4% på verdensplan.


IEA (Det Internationale Energiagentur) har dog set sig nødsaget til at nedgradere væksten i den globale olieefterspørgsel. STIGNINGEN bliver blot 1,4 millioner tønder om dagen i stedet for 1,5 millioner tønder. Dermed forventes verdens samlede oliebehov ’kun’ at nå cirka 99,2 millioner tønder om dagen i år.


Når Trump så udtaler, at han ønsker, at de øvrige lande i NATO skal øge deres forsvarsbudget til 4% af BNP, så ved vi jo alle, at en stor del af det ekstra militære isenkram vil blive købt i USA.


Jeg er ikke i tvivl om, at en sådan stigning er på vej. Man skal blot tale det globale trusselsbillede op, og det er Trump en mester i. Og jeg kan høre vore egne politikere sige, ’jo, men virksomheder i Danmark får jo del i produktionen af disse våben gennem vore samarbejdsaftaler med den amerikanske våbenindustri – det er også godt for dansk industri’.


Nu er Løkkefonden … undskyld, korruptionen i Danmark jo ikke stor i forhold til stort set alle andre lande i verden, men stor nok til at vi ikke længere indtager en førsteplads på det internationale korruptionsindeks, så ønsket om et større forsvarsbudget får Trump nok også opfyldt.


Senest om 20 måneder skulle stigningen i vore CO2-udledninger være nul og senest i 2050 skal udledningen af drivhusgasser være stoppet helt, hvis stigningen i den menneskeskabte globale opvarmning ikke skal bringe de globale temperaturer helt ud af kontrol.


Dermed kan vi konstatere, at på alle de parametre, som vi umiddelbart selv burde være herrer over – økonomisk vækst, forbruget af fossile brændstoffer og verdensfreden – går udviklingen den forkerte vej, hvis vi skal sikre vore børn en værdig fremtid … eller blot en fremtid.


God pinse!

Vandmangel

18/05-2018: Nej, jeg hørte ikke P1 Debat i går. Eller det vil sige jeg hørte de første to minutter. Indgangsvinklen var, hvorvidt de 301 forskere, som havde skrevet under på Klimaopråbet i Politiken i lørdags, havde ret. To personer talte for og to personer havde ikke forstået klimaforskernes opråb.


Man følte sig hensat til klimadiskussioner for 10 år siden, hvor der skulle være lige mange for og lige mange imod. Magen til ligegyldigt radioprogram … Jeg håber, at deltager Anders Morgenthaler fik givet de to ignoranter tørt på.


Lyt i stedet til Klimatestamentet også på P1 – DET er folkeoplysning.


Og nu tilbage til virkeligheden.


Den 7. til 9. maj blev der afholdt en international konference om vand og om forvaltning af denne livsvigtige ressource. HydroConference havde 219 deltagere fra 85 lande og 34 organisationer, og de delegerede var enige om, at sikring af bæredygtige vandressourcer og reducering af katastrofesituationer kun kan opnås ved at adressere hele værdikæden fra dataindsamling til opbygning af hydrologiske tjenester, der gør informerede beslutninger og politikker mulig.


Mere end 150 lande deles i dag om floder, søer og vandførende lag. Derfor er samarbejde om vand over grænser og deling af data af afgørende betydning for den internationale stabilitet.


I øjeblikket vurderes det, at hver fjerde menneske i 2050 vil bo i et land, der er ramt af kronisk eller tilbagevendende mangel på ferskvand. I dag drikker mere end 2 milliarder mennesker forurenet vand, og dårlige sanitære forhold og vandbårne sygdomme koster mange hundrede mennesker livet hver uge.


Et tilbagevendende udsagn blandt de delegerede på konferencen var, at ”vi skal forvalte alle vore vandressourcer meget bedre, end vi gør i dag. Men vi kan jo ikke forvalte noget, vi ikke kan måle”.


Det forhold prøver en videnskabelig undersøgelse offentliggjort onsdag at råde bod på. Man brugte 14 års observationer fra de tysk/amerikanske GRACE-satellitter (Gravity Recovery and Climate Experiment) for perioden 2002 til 2016 til at kortlægge, hvordan tilgængeligheden af ferskvand har ændret sig globalt.


Denne observationsbaseret vurdering af, hvordan klodens vandlandskab reagerer på menneskelige påvirkninger og klimavariationer leverer en brugbar grundplan til evaluering og forudsigelse af kommende trusler mod vand- og fødevaresikkerheden.


I alt har forskerne sat tal på en række udviklinger i den globale vandforsyning og klassificeret det, der driver disse udviklinger – for eksempel naturlige variationer, ikke-bæredygtig forbrug af grundvand, klimaændringer eller en kombination af disse. Flere af forholdene har man indtil nu manglet grundige undersøgelser af, mens andre er i overensstemmelse med forudsigelser i klimamodeller.


En af undersøgelsens medforfattere, Jay Famiglietti fra NASA's Jet Propulsion Laboratory (JPL) i Pasadena, Californien, siger:


”Det, vi er vidne til, er en omfattende hydrologisk ændring. Vi ser et tydeligt mønster, hvor verdens vådområder bliver mere våde – det drejer sig om områder på høje breddegrader og i troperne – og de tørre områder midt i mellem bliver mere tørre. I de tørre områder ser vi mange hotspots, som skyldes overudnyttelse af grundvandet.”


Netop den betydelige overudnyttelse af grundvandet til kunstvanding samtidig med en langvarig tørke i perioden 2007-2015 i Central Valley i Californien betød, at den sydvestlige del af staten mistede 4 gigatons ferskvand om året i den periode, idet den naturlige tilførsel af vand til fornyelse af grundvandet fra sne og regn i de omgivende bjerge udeblev.


Overudnyttelsen af grundvand i Saudi Arabien i perioden 2002 til 2016 skyldtes ifølge forskerne også landbruget i denne i forvejen tørre region. Til gengæld viste holdets analyser, at et for dyrelivet vigtigt vandområde i det nordlige Botswana, der har modtaget store mængder nedbør i perioden, sandsynligvis vil blive ramt af tørke igen, idet det ser ud til, at en naturlig variation er på spil, som skifter med et par årtiers mellemrum.


Et område, som man ikke tidligere har haft sikre oplysninger om, er Xinjiang-provinsen i det nordvestlige Kina. Her fandt forskerne, at en kombination af naturlige og menneskeskabte forhold førte til komplekse udviklinger i ferskvandsforsyningen.


Undersøgelsens alvorligste hotspot er Tigris/Eufrat-regionen i Mellemøsten, hvor Tyrkiet har stået for opførelsen af 22 dæmninger på de to floder i løbet af de sidste tre årtier. Vedholdende tørke har imidlertid betydet, at landbruget i to af Mellemøstens i forvejen hårdt ramte lande, Syrien og Irak, nu også ligger i ruiner.


Det er blot to måneder siden, at FN udsendte sin rapport om tilstanden for verdens samlede ferskvandsressourcer. Ud over det tidligere nævnte tal for mennesker, der vil opleve mangel på ferskvand i 2050, fortæller den, at to tredjedele af verdens skove og vådområder siden starten af dette århundrede er forsvundet.


Herhjemme er maj måned i år på nippet til at blive den varmeste maj, man har målt i de sidste 129 år. Udsigten for de næste tre måneder lyder i øjeblikket på et sommervejr, der vil ligge over middel.


Sørg nu for at drikke rigeligt i sommervarmen!

Den Vestantarktiske Iskappe

Although the Amundsen Sea region is only a fraction of the whole West Antarctic Ice Sheet, the region contains enough ice to raise global sea levels by 4 feet (1.2 meters).

Image Credit: NASA/GSFC/SVS

16/05-2018: Jeg har tidligere omtalt det forhold, at afsmeltningen af Den Grønlandske Iskappe i første omgang betyder, at vandstanden i havet omkring Grønland vil falde som følge af, at iskappens tyngdekraft formindskes, når smeltevandet løber af.


Det vil også få betydning for Danmark og det nordlige Europa i det hele taget, hvor vandstanden ikke vil stige så meget som i andre dele af verden. Til gengæld vil USA’s østkyst og Det Caribiske Hav opleve en højere vandstandsstigning end andre steder som følge af afstanden til Grønland og som følge af Jordens rotation, der presser vandet mod vest.


De samme betingelser gælder for Antarktis. Vandstanden omkring dette kontinent vil falde i takt med afsmeltningen her, og lande som Florida, Texas, Bangladesh og Shanghai og andre lavtliggende områder omkring troperne vil opleve en højere havniveaustigning end gennemsnittet.


Hvis det gennemsnitlige havniveau for eksempel er steget 1 meter om 80 år, så vil de fleste tropiske områder se en stigning i havniveauet på 1,2 til 1,3 meter. For områder, der i forvejen er lavtliggende, kan en yderlig stigning i det gennemsnitlige havniveau på blot 20 til 30 centimeter betyde store ødelæggelser.


I øjeblikket er forskerne alvorligt bekymret for udviklingen omkring Den Vestantarktiske Iskappe og især Thwaites-gletsjeren. Jeg har i et tidligere blog-indlæg (4/4-2018 Afsmeltning omkring Antarktis) beskrevet nye forskningsresultater, der viser, hvordan tilstrømning af varme understrømme smelter ishylder omkring dette kontinent nedefra.


Thwaites-gletsjerens udstrømning mod havet holdes i øjeblikket tilbage af en sådan ishylde, som bliver mindre og mindre. Forsvinder denne prop, vil gletsjeren have frit løb mod havet, men nogle forskere er allerede af den opfattelse, at afsmeltningen fra gletsjeren og tilbagetrækningen af ishylden nu har overskredet en tærskel, hvor gletsjeren uigenkaldeligt vil løbe ud i havet med stadig større fart.


Thwaites-gletsjeren mister i øjeblikket 50 milliarder tons is om året. Får den frit løb til havet, forventes det, at hele Den Vestantarktiske Iskappe bryder sammen – Thwaites-gletsjeren er nemlig centralt placeret på denne iskappe. I så fald vil det gennemsnitlige havniveau på Jorden stige med mindst tre meter.


Det er derfor afgørende vigtigt at vide, præcis hvad der foregår omkring denne iskappe. For eksempel hvor hurtigt vil et sammenbrud af iskappen finde sted? Kan det virkelig ske over få årtier, som nogle frygter?


Som tidligere beskrevet er forholdene i Antarktis så ekstreme, at forskernes arbejde er yderst vanskeligt og dyrt. Derfor er det meget velkommen, at en amerikansk-britisk videnskabelig ekspedition til Thwaites-gletsjeren, som omfatter i alt otte projekter og med et budget på 25 millioner dollars, nu er på plads.


I løbet af de næste fem år vil en lang række avancerede værktøjer være til rådighed til en grundig undersøgelse af gletsjeren – både på overfladen og under vandet. De indsamlede data vil blive brugt i klimamodeller, som forhåbentlig kan give et meget klarere billede af, hvad fremtiden bringer for Den Vestantarktiske Iskappe.


Missionen kaldes International Thwaites Glacier Collaboration.


Lad os håbe, at udviklingen i Antarktis ikke overhaler tidshorisonten for de videnskabelige undersøgelser.

Klimaopråb

14/05-2018: Først en kæmpe tak til de 301 forskere, der har haft mod til at skrive under på ”debat-indlægget” på forsiden af Politiken lørdag. Det var et hårdt tiltrængt opråb fra folk, der ved hvad de taler om – i modsætning til langt de fleste politikere.


Jeg ville have været stolt over at være medunderskriver, hvis det havde været muligt. Det kunne have været interessant at se, hvor mange almindelige danskere som jeg, der ville have tilsluttet sig dette fremragende og nødvendige opråb.


Jeg ved ikke rigtig, om man skal rose Politiken for at placere dette klimaopråb på forsiden. De kalder det et debatindlæg – som om der overhovedet kunne være nogen diskussion om opråbets gyldighed – og oven over opråbet skriver avisen, at ’Indlægget er udtryk for skribentens holdning’. Så kan man som avis ikke lægge større afstand til det budskab.


Jeg kunne ikke selv drømme om at abonnere på dette dagblad, der efter min mening taler til de mest småborgerlige elementer i samfundet - ’velmenende’ mennesker, der gerne vil give indtryk af at være progressive.


Derfor må jeg sætte spørgsmålstegn ved effekten af dette klimaopråb. Jeg kan ikke forestille mig, at det er dette segment, der går på barrikaderne for sikre deres børn og børnebørn en fremtid!


Jeg oplever meget sjældent en forståelse for alvoren af de stadig værre menneskeskabte klimaændringer. Ikke engang blandt de medlemmer af det parti på venstrefløjen, som jeg var medlem af, da jeg flyttede til Bornholm. Vi gør rigtig meget, var holdningen, og det politiske arbejde er vigtigt.


Mine døtre er vokset op med en far, der til stadighed gjorde opmærksom på, hvor vi er på vej hen, hvis vi ikke tager klimatruslen alvorlig. Og de har – frivilligt – deltaget i forskellige demonstrationer, men i deres daglige omgangskreds, unge mennesker i tyverne, har emnet ingen interesse overhovedet, fortæller de.


Jeg er ved at løbe tør for ideer til, hvad der kan gøres. Tiden rinder hurtigt ud.

Med baggrund i klimaopråbet kunne et sidste forslag være, at forskere inden for alle områder af samfundet nægter at deltage i arbejde, der vil være med til at ødelægge vor børns fremtid.


Men det kan jeg jo sagtens foreslå. Jeg er blot en almindelig pensionist.

Hvis man klikker på linket til klimaopråbet øverst, kommer man ind på Politikens hjemmeside. Kører man ned til det sted, hvor klimaopråbet slutter og underskrifterne begynder, ser man en reklame for en af Politikens andre sektioner, og det må være avisens ultimative fuck-finger til underskriverne:


’Tid til storbyferie? Vi har samlet alle vore bedste tip til oplevelser, mad, drikke og alt det andet, du absolut ikke må misse – Læs vores 30 storbyguider’

Hurricane-sæsonen 2018

12/05-2018: Tropiske storme og hurricanes bliver kategoriseret efter barometertrykket i stormens centrum og vindhastigheden i den roterende bevægelse. Ud over tropiske lavtryk og tropiske storme er der fem kategorier i den såkaldte Saffir-Simpson skala (udviklet af en amerikansk ingeniør, Herbert Saffir, og en tidligere leder af det amerikanske Nationale Hurricane Center, Robert Simpson, engang i 1970’erne).


Kategori 5 dækker over hurricanes, hvor vindhastigheden overskrider 69 meter i sekundet eller 250 kilometer i timen, hvilket er mere end det dobbelte af kategori 1-hurricanes. December-orkanen, som ramte Danmark den 3. december 1999, nåede op på vindhastigheder, der svarer til en kategori 1-hurricane.


Orkaner har forskellige betegnelser afhængig af, hvor de optræder. Tyfoner dannes i Stillehavet og rammer ofte Sydøstasien, mens cykloner dannes i Det Indiske Ocean og rammer som regel lande grænsende op til dette hav fra Bangladesh til Afrika. Orkaner i Atlanterhavet kaldes hurricanes og rammer især Det Caribiske Hav og de sydøstlige dele af USA.


Fælles for alle tre typer er, at de dannes over varmt overfladevand med en temperatur på omkring 26 til 27º C, og med en kraftig fordampning, og at de udsættes for den afbøjende kraft, som leveres af Jordens rotation, og som kaldes corioliskraften.


Sidste år viste nye undersøgelser, at orkaner over hele kloden bliver kraftigere, og at de dannes stadig længere fra ækvator som følge af varmere havvand (se blog-indlæg den 17/11-2017 Hurricanes, cykloner og tyfoner). Og ødelæggelserne på land som følge af disse orkaner er også vokset.


Det var ødelæggelserne efter hurricane Irma i september 2017, der for alvor fik forskere til at overveje, om en kategori 6 skal føjes til Saffir-Simpson skalaen. Blot ti dage tidligere havde hurricane Harvey smidt rekordstore mængder regn over Texas, og cirka ti dage efter hurricane Irma fejede hurricane Maria ind over Puerto Rico og Den Dominikanske Republik og forvoldte enorme ødelæggelser.


Harvey, Irma og Maria i 2017 er alle blandt de fem mest ødelæggende hurricanes, man har registreret. Det derfor med en vis bekymring, at man afventer udviklingen i år, især da en ny videnskabelig undersøgelse viser, at kraftige hurricanes i det centrale og østlige tropiske Atlanterhav i perioden 1986-2015 voksede hurtigere i intensitet, når de blev dannet.


I første omgang menes det at have forbindelse med, at AMO (Atlantisk Multidekadal Oscillation) har indledt en positiv (varm) fase, men forskere advarer om, at de menneskeskabte klimaændringer jo opvarmer havene, og disse forhold tilsammen betyder sandsynligvis, at antallet af ødelæggende orkaner stiger i fremtiden.


Det er allerede blevet påvist, at der var en forbindelse mellem hurricane Harvey og klimaændringer. For eksempel lå temperaturen i Den mexicanske Golf på omkring 30º C – den højeste, man har målt.


Den officielle startdato for hurricane-sæsonen er 1. juni, og dermed er der blot cirka tre uger til starten på 2018-sæsonen. På nuværende tidspunkt har to amerikanske universiteter - North Carolina State University og Colorado State University – leveret de første forudsigelser for 2018. Man forventer op til 18 navngivne storme, hvoraf op til fem forventes at udvikle sig til kraftige hurricanes. Dermed kan 2018 blive værre end 2017. I øvrigt forventes National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) snart at komme med sin hurricane-forudsigelse for 2018.


For USA er situationen blevet yderligere forværret af, at tåben Trump nu sidder i Det Hvide Hus. Han har annulleret de af Obama indførte forordninger om en meget nødvendig forstærkning af infrastrukturen som reaktion på klimaændringerne. Det, man så står tilbage med, er katastrofelindring, og vi ser jo alle, hvordan det fungerer i Puerto Rico, som hører under USA.


Trump har også annulleret politiske beslutninger om at sænke udledninger af drivhusgasser og udledninger fra biler og kraftværker og har som bekendt trukket USA ud af klimaaftalen i Paris. Det rammer i sidste ende os alle.

Biomasse

10/05-2018: I mit blog-indlæg fra den 4/5-2018 (Grøn energi – også på Bornholm) kritiserede jeg Bornholms Regionskommunes plan om at gøre Bornholm til en national testzone for smart energi. Jeg påpegede, at Bornholms store produktion og store forbrug af biomasse (ud over vind og sol) kun i meget begrænset omfang og kun lokalt kan ses som en grøn energi – og slet ikke internationalt.

Blot få dage efter, den 7/5, udgav Klimarådet – som er et uafhængigt råd af eksperter, der siden 2015 har rådgivet den danske regering med hensyn til klimapolitikken – en ny rapport med titlen ’Biomassens betydning for grøn omstilling – Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse til energiformål’.


Her fremgår det, at på landsplan bliver træpiller, træflis og halm under betegnelsen fast biomasse i stigende grad brugt af kraftværkerne. I dag kommer omkring 16 procent af vores energi og varme fra biomasse, og forbruget af biomasse forventes at stige endnu mere de kommende år, idet der for eksempel er planer om yderligere konvertering af flere centrale kraftvarmeværker til biomasse.


Man finder derfor anledning til at kritisere den danske energisektors brede omfavnelse af biomasse og slår fast, at den danske omstilling til vedvarende energi måske ikke er så grøn, som den giver sig ud for at være. Derfor foreslår Klimarådet, at man lægger en afgift på biomasse som træpiller og træflis, der ikke er produceret klimavenligt.


Ofte udleder biomasse nemlig mere CO2 end kul, og der er ikke styr på, om afbrændingen af biomasse fører til genplantning af de træer, der hovedsageligt importeres fra Estland, Letland, Sverige og Rusland.


Til dr.dk siger formanden for Klimarådet professor i økonomi på Københavns Universitet Peter Birch Sørensen:


”Vi vurderer, at de frivillige aftaler ikke er stramme nok til, at vi kan gå ud fra at det træ, vi importerer, er bæredygtigt. Kan vi være sikre på, at den biomasse, der for eksempel importeres fra Rusland, rent faktisk erstattes af genplantede træer i Rusland?”


Afdelingschef i Dansk Energi Stine Leth Rasmussen er naturligvis uenig og siger:


”Vi har allerede indgået en frivillig aftale, der fra 2019 forpligtiger kraft- og varmeværker til kun at bruge klimavenlig og bæredygtig biomasse. De kraftværker, der er med i aftalen, forpligter sig til at dokumentere, at træpiller og træflis er fremstillet bæredygtigt. Vi er parate til at gå længere for at sikre, at biomassen er så klimavenlig som muligt.”


Årsagen til, at Stine Leth Rasmussen gør, hvad hun kan for at tale brugen af biomasse op, er, at danske energiselskaber i de sidste 10 år har brugt rigtig mange penge på at omlægge driften fra kul til biomasse. Alene Danmarks største energiselskab Ørsted har brugt fire milliarder kroner på at nedbringe forbruget af kul med 80 procent.


Viser det sig, at biomasse i længden udleder mere CO2 end kul er det ikke blot mange af verdens energiselskaber, som står med et problem, men hele menneskeheden. Netop problemerne omkring biomasse er emnet for en artikel på internetmediet The Conversation fra den 8/5.


Artiklen er skrevet af professor emeritus i International Miljøpolitik ved Tufts University, William Moomaw, som også er koordinerende hovedforfatter på rapporten om grøn energi for Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).


Han indleder med at fortælle, at det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA under ledelse af Scott Pruitt for nylig fortalte en gruppe ledende skovbrugsfolk, at den amerikanske regering for fremtiden vil betragte afbrænding af træ til el-produktion som værende kulstof-neutral.


Alene den kendsgerning burde få alarmklokkerne til at ringe hos politikere og energiselskaber over hele verden – Trump og Pruitt, jeg kan ikke komme i tanke om større tåber. Men på den anden side erklærede EU allerede i 2009, at alle former for bioenergi er kulstof-neutrale.


Træer kan i sidste ende vokse sig store og erstatte de træer, som blev fældet til produktion af træpiller, der afbrændes for at producere elektricitet – eller/og fjernvarme. Det gør biomasse til en meget langsom grøn energiform, hvis de fældede træer erstattes af nyplantede træer, og disse får lov til at vokse sig så store, at de kan absorbere alt det CO2, der oprindeligt blev frigivet, fortæller Moomaw.


Afbrænding af træpiller producerer CO2, men derudover frigives der også CO2 fra skovbunden, når træerne fældes. Det kræver store mængder energi at fremstille træpiller, og oven i det kommer transportens udledninger. Bright Green Island Bornholm skal have sejlet sin import af træpiller til øen i skibe, der stadig bruger den mest forurenende skibs-fuel som brændstof.


Hvis nyplantede træer skal udligne den samlede udledning af CO2 fra produktion og brug af biomasse, vil det kræve dyrkning af træer på skovarealer, der er større end de arealer, som de gamle træer, der blev brugt som brændstof, blev fældet på.


Træ brænder hurtigt og frigiver CO2 til atmosfæren, men videnskabelige undersøgelser har fastslået, at det tager 100 år at fjerne denne CO2 igen, selvom de typisk anvendte træer i skoven erstattes, siger Moomaw.


Til det siger fortalere for biomasse, at en tidshorisont på 100 år er rimelig for at opnå kulstof-neutralitet, og ”overser” dermed den kendsgerning, at vi ifølge klimaaftalen fra Paris skal begynde at reducere vore udledninger i 2020 for at kunne imødekomme målene i den aftale, der skal gøre det muligt at afværge en katastrofal global opvarmning.


Moomaw fortæller, at han og mange af hans kolleger mener, at hvis diskussionen om biomasses bæredygtighed skal afgøres én gang for alle, er det afgørende, at man nøjagtigt gør rede for alle udledningerne i forbindelse med afbrænding af træ til elektricitet. Men det er mere en akademisk øvelse, da biomasse allerede producerer betydelige udledninger, og fordi observatører inden for feltet forudser en syv-dobling af brugen af biomasse i forhold til 2013-niveauet frem til 2050.


Artiklen indeholder mange kildehenvisninger og gode grafer og kan absolut anbefales.


Tilbage er der bare at fastslå, at vi står med endnu et eksempel på, at storindustrien og politikerne kører deres eget løb, når det gælder den menneskeskabte globale opvarmning og klimaændringer, og der tænkes kun på profit og næste valg. Når jeg hører udtrykket Bright Green Island, ser jeg en giftig neongrøn farve for mig.


Løbet er kørt – er der statstilskud til overlevelseskurser?

Golstrømmen og klimaet

This is an animation of ocean surface currents from June 2005 to December 2007 from NASA satellites. Watch how bigger currents like the Gulf Stream in the Atlantic Ocean and the Kuroshio in the Pacific carry warm waters across thousands of miles at speeds greater than four miles per hour (six kilometers per hour); how coastal currents like the Agulhas in the Southern Hemisphere move equatorial waters toward Earth's poles; and how thousands of other ocean currents are confined to particular regions and form slow-moving, circular pools called eddies.

Credits: NASA/SVS

08/05-2018: Golfstrømmen – som jo sikre Nordeuropa et rimeligt lunt klima, og som er en del af Det Store Transportbånd af havstrømme – har sænket farten med op mod 20% (se blog-indlæg 15/04-2018 Svækkelse af AMOC).


Forskerne frygter, at den kan gå så meget i stå, at den ikke længere sender en lun strøm op langs den norske kyst, men i stedet vender ud for Den Iberiske Halvø og fortsætter sydpå som en kold understrøm.


Et hold forskere har rekonstrueret, hvad der skete med de sidste skotske gletsjere efter den sidste istid i den periode, der kaldes Yngre Dryas for cirka 10.000 år siden.


Deres resultater viser, at perioden var karakteriseret ved en opvarmning af klimaet, som gav anledning til bratte klimaændringer, der betød ekstreme sæsonmæssige vejrskift med kolde vintre og unormalt varme somre i Nordeuropa.


Fra geologiske data ved man, at voldsomme ændringer i både temperatur og nedbør optrådte i løbet af få årtier. Man frygter nu, at den situation er på vej til at gentage sig.


Som det fremgår af videoen fra sidste efterår er Den Termohaline Cirkulation (Det Store Transportbånd) verdensomspændende, og enhver ændring vil får konsekvenser hele vejen rundt på kloden.


Vand udgør 71% af klodens overflade, så havene dirigerer klimaet.

CO2-niveauet

This graph, based on the comparison of atmospheric samples contained in ice cores and more recent direct measurements, provides evidence that atmospheric CO2 has increased since the Industrial Revolution. (Credit: Luthi, D., et al.. 2008; Etheridge, D.M., et al. 2010; Vostok ice core data/J.R. Petit et al.; NOAA Mauna Loa CO2 record.)

07/05-2018: April måned i år blev den første måned, hvor det månedlige gennemsnit af CO2-niveauet i atmosfæren har ligget over 410 ppm (parts per million). Den 29. april blev CO2-koncentrationen målt til 411,24 ppm.


Siden marts 1958 er koncentrationerne af kuldioxid blevet målt på Mauna Loa-observatoriet i Hawaii og plottet ind på den berømte Keeling-kurve (se billedet). Det var Charles David Keeling, som opdagede, at atmosfærens indhold af CO2 varierede afhængig af, hvor målinger blev foretaget, tidspunktet på dagen de blev foretaget, og tidspunktet på året.


Koncentrationerne var højere omkring industrikvarterer og om natten, og de var højest i maj og aftog til et minimum i oktober. De daglige og sæsonmæssige variationer skyldes planters og jords respiration, men Keeling fastslog også, at stigningen fra år til år måtte skyldes forbrænding af fossile brændstoffer i industrien og ændringer i brugen af land.


Den første måling fra Mauna Loa i marts 1958 viste en CO2-koncentration på 313 ppm. Sidst i april 2013 viste døgngennemsnittet 399,39 ppm i Hawaii, og for få dage siden nåede man så 411,24 ppm.


Siden den industrielle revolution i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det gennemsnitlige niveau lå på cirka 280 ppm, har de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser betydet årlige stigninger. I de foregående 800.000 år kom CO2-niveauet aldrig over 300 ppm.


Fra 2005 har Keelings søn Ralph Keeling været leder af CO2-programmet ved Scripps Institution of Oceanography, og om den seneste måling udtaler han:


”Det er en milesten i den opadgående udvikling i CO2 over tid. Det bringer os nærmere en situation, vi helst ikke vil befinde os i, nemlig en overskridelse af 450 eller 500 ppm. Det er et meget farligt territorium.”


Midt i Pliocæn-epoken for cirka 3 millioner år siden befandt Jorden sig i en varm periode, hvor CO2-koncentrationen i atmosfæren også lå på omkring 400 ppm. Dengang lå dette niveau stabilt i lange perioder, men i dag stiger de globale CO2-koncentrationer hurtigt, hvilket kan bringe os frem til Pliocæn-lignende tilstande i løbet af blot årtier – havniveauet dengang var mindst 22 meter højere, og kloden var varmere end i dag.

Grøn energi - også på Bornholm

04/05-2018: Billedet viser en del af det område vest for Aakirkeby her på Bornholm, som skal huse et solcelleanlæg på cirka 20 ha. Anlægget skal være klar til at producere strøm i slutningen af maj.


hjemmesiden hedder det blandt andet:


’I 2008 vedtog Bornholms Regionskommune, at vi i år 2025 skal være et 100 % bæredygtigt og CO2-neutralt samfund, hvor vi kun bruger bæredygtig og vedvarende energi. I dag kan vi allerede producere cirka halvdelen af den energi, vi forbruger, via fossilfri metoder som vind, sol og biomasse.’


https://bornholm.nu/?Id=84435 hedder det, at ’ud over denne plan for Bornholm arbejder Bornholms Regionskommune og en række eksterne partnere nu intensivt på at gøre Bornholm til national testzone for smart energi, idet en af de største globale udfordringer i den grønne omstilling er, hvordan man for eksempel håndterer store mængder af sol og vind i energisystemerne - og samtidig sikrer både forsyningssikkerhed og fornuftige priser. I den forbindelse mener kommunen, at Bornholms store produktion og forbrug af sol, vind og biomasse gør øen oplagt som test-ø’.


Desværre er der mange ting galt med den antagelse. I en meget lille målestok, som Bornholm er i forhold til resten af kloden, kan den plan måske føres ud i livet. Men set i et globalt perspektiv, så er vind, sol og biomasse ikke fremtiden.


Når det gælder biomasse, er den energiform kun CO2-neutral, hvis biomassen er produceret lokalt og altså ikke skal importeres, men det er ikke, hvad man forestiller sig ifølge indledningen til oplæg til kommunalbestyrelsen her på øen med titlen ’Strategisk energiplan 2015-2025’ fra 2015, hvor det blandt andet hedder:


’Bornholm er en landbrugs- og skovø. Det betyder, at der er en egenproduktion af biomasse, der ikke er økonomi i at eksportere, i hvert fald for gylle og halms vedkommende. Der er også energimæssig fornuft i at forbruge ressourcerne, hvor de produceres. På det øvrige biomasse-område er Bornholm en del af markedet – der eksporteres biomasse fra Bornholm, når priserne er bedre uden for øen, og der importeres biomasse til Bornholm.’


Forskere har påvist, at biomasse kun på kort sigt kan være en fordel, hvis det erstatter kulfyrede kraftværker, hvilket jo ikke er tilfældet for Bornholms vedkommende. Erfaringerne med anvendelse af biomasse til energi her på øen kan således ikke overføres til resten af verden.


Så er der solcelleanlæg. Foreløbig er der planer om endnu et solcelleanlæg ud over anlægget vest for Aakirkeby (se blog-indlæg 12/4-2018 Solcelleanlæg på Bornholm), som begge bygges på god landbrugsjord.


Ude i den rigtige verden anlægges solcelleparker på ikke-frugtbare jorder, da den globale befolkningstilvækst vil betyde, at der om få årtier bliver brug for hver eneste kvadratmeter landbrugsjord, for at vi kan brødføde alle – og solcelleparker kræver rigtig meget plads.


Selv i dag – efter opførelsen af utallige solcelleparker rundt om på kloden – udgør solenergi blot omkring 1% af det globale energiforbrug, mens 81% stadig produceres med fossile brændstoffer (se forrige blog-indlæg).


Ganske vist falder prisen på solpaneler, hvilket gør dem stadig mere attraktive som alternativ til fossile brændstoffer, men det sker delvis, fordi de i stadig højere grad bliver produceret af lavtlønnet arbejdskraft i Asien.


Et andet forhold, som er fælles for solpaneler og vindmøller, er, at de ved fremstilling kræver enorme mængder råstoffer, som for nogles vedkommende både er sjældne, dyre og ødelæggende for miljøet at udvinde. Dermed erstatter man blot en ikke-bæredygtig kilde (fossile brændstoffer) med en anden (metaller og mineraler).


Vindmøller i det åbne land er den bedste måde at udvinde vindenergi på. Havvindmøller, som både regeringen og Socialdemokraterne foreslår, er dyre at bygge og vedligeholde, og den producerede strøm skal tilbagelægge lange afstande for at nå land. Til gengæld vækker vindmøller på land ofte stor modstand, fordi de efter nogens mening skæmmer landskabet.


Globalt set er det blot omkring 6% af det samlede energibehov, der i øjeblikket dækkes af vindmøller. Derudover forventes den globale opvarmning at mindske udbyttet fra vindenergi, fordi vindmønstre ændres – især der, hvor mange vindmølleparker opføres i dag.


Alt i alt kan de nuværende grønne energikilder ikke nå at redde Jorden fra de truende konsekvenser af den globale opvarmning og de igangværende klimaændringer. Havene vil fortsat stige adskillige meter og den globale gennemsnitstemperatur vil nå cirka 4º C i løbet af de kommende få årtier.


Nogle af oplysningerne i dette blog-indlæg stammer fra en artikel på The Conversation  af professor i human økologi Alf Hornborg fra Lund Universitet, hvor han knytter vanskelighederne med at gøre noget ved de menneskeskabte klimaændringer sammen med globalisering, frihandel, økonomisk vækst og den voksende ulighed i verden.


Som det fremgår af Bornholms Regionskommunes forestilling om det at være national testzone for grøn omstilling, skal det netop ske i tæt samarbejde med eksterne partnere, som – må man tro – går ind for globalisering, frihandel og økonomisk vækst.


Imidlertid går det op for flere og flere, at den eneste vej frem, hvis vi skal mindske klimakatastrofen, er meget mindre forbrug af klodens naturlige ressourcer – økonomisk vækst er den sikre vej i den modsatte retning!

Energi og global opvarmning

02/05-2018: Klimaprofessor Jens Hesselbjerg fra Niels Bohr Instituttet var en af de deltagere, som var værd at lytte til i Debatten i sidste uge over emnet ’Er regeringen grøn?’.


Han indledte sin korte taletid med at slå fast, at lige nu er vi meget langt fra at kunne opfylde målet i klimaaftalen fra Paris om at begrænse den globale opvarmning til højst 2º C og allerhelst 1,5º C. Som det ser ud lige nu, er vi snarere på vej mod en global opvarmning på op imod 4º C, sagde han.


Udgangspunktet for Debatten var regeringens nye energi-udspil, som de kalder ’Energi – til et grønt Danmark’. Heri hedder det for eksempel under afsnittet ’Centrale resultater med udspillet’:


● Umiddelbare samlede lempelser af afgifter på el og elvarme med i alt ca. 3,5 mia. kr. i 2025.


● Ny konkurrenceudsat og målrettet energispareindsats. Den nuværende energispareordning afskaffes og forbrugerne lettes dermed for byrder på ca. 1,5 mia. kr. årligt på energiregningen.


Det er svært at se, hvordan billigere energi vil begrænse energiforbruget i Danmark i fremtiden. I forvejen vokser det globale energibehov støt. I sidste måned udsendte Det Internationale Energiagentur (IEA) sin nyeste statusrapport for 2017 om den globale energi og CO2, og om udviklingen siger direktøren for IEA dr. Fatih Birol:


”Den robuste globale økonomi sendte energibehovet i vejret sidste år, og det blev hovedsageligt dækket af fossile brændstoffer, selv om grøn energi gjorde bemærkelsesværdige fremskridt. Den betydelig vækst i globale energirelaterede kuldioxid-udledninger i 2017 fortæller os, at de nuværende anstrengelser for at bekæmpe klimaændringer langt fra er tilstrækkelige. For eksempel har der været et dramatisk fald i forbedringstempoet indenfor den globale energieffektivisering, idet beslutningstagere har mindsket deres fokus på dette område.”


Denne udtalelse bekræfter Jens Hesselbjergs udmelding i Debatten og underbygger andre deltageres påstand om, at det såkaldte grønne udspil - ’det største nogensinde i Danmark’ - fra regeringens side, blot er varm luft.


Hurtigst mulig skal de globale CO2-udledninger toppe, og om 30 år skal vi have reduceret vore udledninger til nul for derefter at trække CO2 ud af atmosfæren, hvis vi skal have en chance for at holde den globale opvarmning på omkring 2º C i de næste 80 år.


Hvad er så den nuværende status ifølge IEA-rapporten fra marts 2018 om året 2017:

Efterspørgslen på olie steg med 1,6%.


Naturgasforbruget voksede med 3%.


Efterspørgslen på kul voksede med 1%.


El-produktionen steg med 3,1%.


Fossile brændstoffer dækkede det samlede energibehov i 2017 med 81%.

I dag den 1. maj kan man så læse i The Guardian, at BP’s profit voksede med 71% de første tre måneder af i år. Det skyldtes en fortsat stigning i priserne på råolie og naturgas sammen med en produktionsstigning på 6%.


Så den globale opvarmning ser ud til at være sikret i mange år endnu, og dermed står vi om få årtier med en opvarmning, der nærmer sig de 4º C, som Jens Hesselbjerg nævnte i Debatten.


Det betyder også, at de forskere fra University of Birmingham, der i sidste måned advarede om, at energibehovet til aircondition, køleskabe, frysere og andre afkølingsanordninger i de kommende årtier vil vokse med 90% i forhold til 2017-niveauet, vil få ret.


Til The Guardian siger professor i energi- og køleøkonomi Toby Peters også fra University of Birmingham:


”Afkøling er simpelthen ikke en del af den store diskussion. Og det er på trods af, at vi mister 200 millioner tons fødevarer hvert år på grund af manglende afkøling. Det har voldsomme indvirkninger.”


Som følge af den globale opvarmning, som i første omgang rammer lande som Kina, Indien og varme lande i øvrigt, forventes det globale salg af køleudstyr at vokse fra 140 milliarder dollars i dag til 260 milliarder dollars i 2050.


Jeg har tidligere nævnt, at eksperter vurderer, at el-forbruget til vore dagligdags elektroniske hjælpemidler som computere, mobiltelefoner og apps i de kommende årtier forventes øge det globale energibehov med en femtedel.


Netop el-forbruget hos de kommende Apple- og Google-datacentre i Danmark blev i Debatten også fremhævet som et eksempel på, hvor utilstrækkelig regeringens grønne energiplan er.


Skulle vi have blot en lille chance for at overleve de kommende årtiers menneskeskabte globale opvarmning, skulle økonomisk vækst afvikles og overflodssamfundenes forbrug reduceres betydeligt, men så længe den rige 1% af verdens befolkning bestemmer, sker det ikke.


Dette blog-indlæg er skrevet på en computer, der via et sindrigt system er forbundet til en gammel cykeldynamo, som via mit pedalarbejde leverer strøm til både computer og printer, og indlægget er derefter sendt med brevdue til min blog-udbyder.